česky  dansk  english 

Avanceret søgning
Henvisning til artikel Print Decrease font size Increase font size

CzechInvest agentur lancerede sin repræsentation i København

Den 21. marts 2011 lancerede det tjekkiske investeringsfremmende agentur CzechInvest sin regionale repræsentation i København. Agenturets repræsentation i Danmark er beliggende på Den Tjekkiske Ambassade i København med ledelse af den omrejsende repræsentant Štěpán Procházka, der er hovedkoordinator for Danmark, Sverige og Finland.

I anledning af første arbejdsbesøg af CzechInvests repræsentant Štěpán Procházka arrangerede Den Tjekkiske Ambassade i København fernisering af udstillingen ”Czech Inventions” i Forsknings- og Innovationsstyrelsens mødelokaler, en af fire styrelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Czech inventions
Den tjekkiske ambassadør Zdeněk Lyčka (til højre) åbner udstillingen „Czech Inventions“ (i midten Marek Skolil, til venstre Uffe Toudal Pedersen)

Ferniseringen blev introduceret af den tjekkiske ambassadør Zdeněk Lyčka, som påmindede om de gode kontakter mellem Tjekkiet og Danmark (bl.a. konferencen ”Building the Bridge between Research and Business – Czech and Danish Experience” i Prag i november 2009; arbejdsbesøg af den tjekkiske undervisningsminister Miroslava Kopicová i Danmark og hendes deltagelse i “De Tjekkiske Teknologidage“ i Lund i Sverige i juni 2010). Herefter hilste Marek Skolil, direktør for Sektion for økonomisk samarbejde og præsentation i udlandet ved Det Tjekkiske Udenrigsministerium, på gæsterne og Štěpán Procházka fortalte kort om CzechInvest. Udstillingen blev officielt åbnet af Videnskabsministeriets departementschef Uffe Toudal Pedersen. Alle indlægsholdere blev enige om, at de gode samarbejdsrelationer skal videreudvikles og fælles interesser skal findes for at løse opgaverne inden for forsknings- og innovationsområdet på et højt kvalitetsniveau.

Czech inventions Czech invest
Fra venstre: Štěpán Procházka, Marek Skolil, Uffe Toudal Pedersen, Zdeněk Lyčka

Omkring 35 gæster (bl. a. direktøren for CzechTrade repræsentationen i København, Henrik Holstein, tidligere præsident for Dansk PEN, journalist og de tjekkiske dissidenters understøtter, Niels Barfoed, kurator Pavla Rossini, proffesionelle fotografer Hasse Ferrold og Jerry Bergman samt flere diplomater) var til stede ved åbningen. Udstillingen vises i en længere periode i mødelokalerne ved Forksnings- og Innovationsstyrelsen til glæde for ministeriets repræsentater, forskere og gæster for de kommende konferencer og møder.

Czech inventions hosté
Gæsterne under ferniseringen (fra venstre): Niels Barfoed, Pavla Rossini, ZdeněkLyčka og Marek Skolil