česky  dansk  english 

Avanceret søgning
Henvisning til artikel Print Decrease font size Increase font size

Festival Dagmar800 i Ribe

I forbindelse med 800-års jubilæum for dronning Dagmars bortgang arrangerede Tjekkiets ambassade i København i samarbejde med Ribe d. 24. - 26. maj 2012 festivalen Dagmar800.

Tjekkiets ambassade i København deltog ved festlighederne i Ribe d. 24. - 26. maj 2012 i forbindelse med 800-års jubilæum for dronning Dagmars bortgang og arrangerede den tjekkiske del af programmet for festivalen Dagmar800. Formanden for Repræsentanternes Hus i Tjekkiets Parlament, Miroslava Němcová, deltog sammen med sin delegation også i festivalen. I den officielle del af besøget blev den parlamentariske delegation modtaget på Amalienborg af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. I Ribe blev delegationen udvidet med Tomáš Böhm, generaldirektør for Tjekkiets Nationalbibliotek. Tjekkiets ambassade og T. Böhm drøftede muligheden for også at præsentere en del af projektet Dagmar800 i Klementinum i Prag.

Den tjekkiske deltagelse og forestillingerne af de tjekkiske kunstnere blev festivalens dekoration. Tjekkiets ambassade forberedte en ny rejsende udstilling Dronning Dagmar, Prinsesse af Bøhmen, der blev præsenteret første gang d. 22. maj 2012 i det Gamle Rådhus i Ribe. Udstillingen består af 20 paneler med tilhørende tekster om Přemyslid dynastiet, Valdemar dynastiet, legender og historiske fakta skrevet af tjekkiske og danske historikere. I Ribe begyndte ustillingen sin tur rundt på de danske museer og biblioteker. Næste gang bliver udstillingen vist på Historiens Hus i Ringsted. Ambassaden er også ved at forberede en tjekkisk version af udstillingen, der vil blive vist til efteråret i Prag, Kutná Hora og andre byer i Tjekkiet.

Dagmar Ribe delegace
Den parlamentariske delegation og ambassadør Z. Lyčka kigger på udstillingenDronning Dagmar, Prinsesse af Bøhmen“. Foto: Ivan Prokop

Festivalens gæster havde mulighed for at nyde det tjekkiske folk-rock band Tomáš Kočko & Orchestr, der spillede en koncert på Slotsbanken og som også stod på scenen ved den store afslutningskoncert.

Dagmar Ribe Kočko
Koncerten af bandet Tomáš Kočko & Orchestr på Slotsbanken i Ribe. Foto: Ivan Prokop

Den Tjekkiske mezzosopranist Markéta Dvořáková havde hovedrollen som Dagmar i operaen Anorexia Sacra, der havde sin danske premiere i Ribe Domkirke. I 2009 modtog komponisten Line Tjørnhøj hovedprisen for operaen på operafestivalen Opera Vista i Texas.

Dagmar Ribe Anorexia
Premiere på operaen Anorexia Sacra

På gadescenen excellerede teatret Divadlo Kufr fra Brno. Adéla Kratochvílová og Dáša Trávníková optrådte med flere forestillinger på Dagmar Markedet i løbet af hele festivalen.

Dagmar Ribe Kufr
Forestillingen "Tančíček Adušiadáši" af teatret Divadlo Kufr. Foto: Ivan Prokop

Den tjekkisk-danske Duo Modus fra Esbjerg (Marta Líbalová, violin, og Jytte von Rüden, koncert accordeon) præsenterede verdens premiere på kompositionen af Sylvie Bodorová De Dagmar Regina. S. Bodorová er en enestående tjekkisk komponist, der ved lejligheden komponerede musikstykket og dedikerede det til Duo Modus.

Dagmar Ribe Duo Modus
Forestillingen af Duo Modus i Museet Ribes Vikinger. Foto: Ivan Prokop

Illustrator og forfatter Renáta Fučíková forberedte en tjekkisk-dansk plakat med tegneserien Královna/Dronning Dagmar til festivalen. Illustrationernes originaler blev under festivalen vist i et galleri i centrum af Ribe. R. Fučíková lavede også et mindepostkort, som efter anbefaling af Tjekkiets ambassade i København blev udgivet d. 16. maj 2012 af Det Tjekkiske Postvæsen.

Dagmar Ribe Fučíková
Illustrator og forfatter Renáta Fučíková ved sin plakat "Královna/Dronning Dagmar"

Festivalens program side 1
Festivalens program side 2

Artikel i Jyllands-Posten: 15-årig pige brik i grumt politisk spil
Artikel i Jyllands-Posten: Kunstner rørt af dronninge-skæbne
Artikel i Kristeligt Dagblad: I dronning Dagmars få tjekkiske fodspor

Vi vil gerne sige mange tak til Saxo Bank, der har haft stor del i støtten til den tjekkiske deltagelse.

http://cz.saxobank.com/

Vedhæftet

Dagmar800DK_nahled 34 MB PDF (Adobe Acrobat-dokument ) 19-10-2012