česky  dansk  english 

Avanceret søgning
Henvisning til artikel Print Decrease font size Increase font size

En festlig markering af Europadagen i København

Lørdag den 9.maj 2009 fandt fejringen af Europadagen sted på Rådhuspladsen i København.

Europa-Kommissionens repræsentationschef Jan Høst Schmidt holdt en velkomsttale, hvor han opsummerede betydningen af Europadagen og opfordrede enhver tilstedeværende til at  stemme ved det kommende Europa-Parlamentsvalg i juni 2009. Den tjekkiske ambassadør Zdeněk Lyčka informerede om at Lissabontraktaten netop var blevet vedtaget i Det Tjekkiske Senat og mindede om mottoet for Det Tjekkiske Formandskab i Rådet for den Europæiske Union: Europa uden barrierer.

Mr. Jan Høst Schmidt holder en velkomsttale

Begivenheden blev arrangeret af Den Tjekkiske Ambassade i København i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation og Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark, samt CzechTourism og Den danske Bryggeriforening, mens de tjekkiske bryggerier for Pilsner Urquell, Budweiser Budvar og Staropramen bidrog med øl til begivenheden.

Mr. Zdeněk Lyčka holder talen

Hovedformålet ved denne traditionelle begivenhed, som arrangeres hvert år for at fejre offentliggørelsen af Schumanerklæringen den 9. maj 1950, var at præsentere Det Tjekkiske Formandskab i Rådet for den Europæiske Union, Europa-Kommissionens Repræsentation og Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark. I forbindelse med det kommende valg i juni 2009 fik forbipassende mulighed for at møde nogle af de danske kandidater til Europaparlamentet. Begivenheden var rettet mod den bredde offentlighed, der havde mulighed for at blive fortrolig med forskellige EU‑emner samt interessante fakta om Tjekkiet.

ambassadør Arthur Avnon (til venstre) var også til stede

Forbipassende fik informationer om det tjekkiske formandskab, tjekkisk turisme, erhvervsmuligheder mv. Smagsprøvning af udvalgte tjekkiske ølmærker (Pilsner Urquell, Budvar, Staropramen) og sammenligning med flere danske øltyper (Carlsberg, Jacobsen, Fuglsang Pilsner) var især tillokkende.

Czech flags and Czech beer

Medarbejdere af Den Tjekkiske Ambassade og Europa-Huset tilbyder et glas tjekkisk og dansk øl

Dannebrog og EU´s flag vajede foran Rådhuset og alle offentlige busser i København og omegn blev pyntet med flagene i anledningen af Europadagen.

Dannebrog og EU´s flag vajer foran Rådhuset

Den hyggelige atmosfære ved Europadagens fejring blev forøget af den tjekkiske punkband Už jsme doma, som spillede på Rådhuspladsen og senere på dagen på Café Svejk på Frederiksberg.

Koncerten af den tjekkiske punkband "Uz jsme doma" på Rådhuspladsen