česky  dansk  english 

Avanceret søgning
Henvisning til artikel Print Decrease font size Increase font size

Udstillingen “Grønlandske myter med pen og blæk“ i Skive

En udstilling bestående af illustrationer af den tjekkiske tegner Martin Velíšek til Myter og Sagn fra Grønland blev udstillet på Skive Museum. Udstillingen blev åbnet af den tjekkiske ambassadør i Danmark Zdeněk Lyčka lørdag den 29. januar 2011 og åbningen blev akkompagneret af kilitaq-koret. I forbindelse med udstillingen blev der afholdt en række arrangementer under overskriften ”Grønlandske dage”. Udstillingen varede indtil den 3. april 2011.

Plakat
Invitation
Fernisering - Åbningstale på grønlandsk
Invitation til foredrag „Knud Rasmussen og de grønlandske myter“ i Skive
Foredrag ”Knud Rasmussen og de grønlandske myter og sagn“

Udstillingen af finurlige, grotesk-erotiske tegninger finder sted i Skive Museum, som har et særligt forhold til den grønlandske kultur. Skive Museum modtog i 1930’erne en større donation af genstande fra grønlandsekspeditioner af polarforskeren Lauge Koch, som var i tæt samarbejdede med Knud Rasmussen.

Knud Rasmussen indsamlede de fleste grønlandske myter og sagn og oversatte dem til dansk. Det tjekkiske udvalg af Myter og Sagn fra Grønland blev oversat af Viola og Zdeněk Lyčka og udkom ved Forlaget Argo i 1998 (2. edition 2007).

Tegneren  Martin Velíšek (* 1963) er uddannet i glaskunst ved Akademiet for Kunst, Arkitektur og Design i Prag. Hans glasværker repræsenterede Tjekkiet på Verdensudstillingen EXPO i Japan i 2005. Han er hovedbilledkunstner for det alternative tjekkiske punkband Už jsme doma og regelmæssig karikaturist for ugebladet Týden. Desuden Myter og Sagn fra Grønlandhar han illustreret en række bøger inklusive Božena Němcovás klasikker Bedstemor.

VELÍŠEK ANGAKOK
Martin Velíšek: Angakok

Udstillingen blev præsenteret for første gang i Grønlands hovedstad Nuuk i september 2008 som del af Tjekkiske dage i Grønland og fortsatte derefter til fire grønlandske byer – Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat. Maniitsoqs indbyggere fik desuden mulighed for at stifte personligt bekendtskab med Martin Velíšek i april 2009 og høre et foredrag af Martin Velíšek og Zdeněk Lyčka om illustrationer og oversættelser af grønlandske myter og sagn til tjekkisk. I 2010 blev udstillingen vist i Knud Rasmussens Hus i Hundested.

 

Vedhæftet

LRK5_plakat_1 2 MB PDF (Adobe Acrobat-dokument ) 26-07-2011

LRK5_invitation_1 2 MB PDF (Adobe Acrobat-dokument ) 26-07-2011

DANSK_VERSION_2 434 KB DOC (Word-dokument ) 26-07-2011

Uvodni_slovo_v_gronstine_1 19 KB DOC (Word-dokument ) 26-07-2011

Foredrag_DK 265 KB DOC (Word-dokument ) 01-04-2011