česky  dansk  english 

Avanceret søgning
na_celou_sirku
Photo: Česká televize / Radek Miča
Henvisning til artikel Print Decrease font size Increase font size

Forevisning af filmen „Like Summer Snow“

Tjekkiets ambassade i København arrangerede d. 1. marts 2022 endnu en filmaften i Husets Biograf. Til martsforevisningen har vi valgt det historiske drama Like Summer Snow (2021) af instruktøren Lubomír Hlavsa.

Filmen følger Jan Ámos Komenskýs liv. Han blev nok den mest berømte eksiltjekke på grund af sin tro og sine meninger. Han tilbragte det meste af sit liv uden for sit hjemland, og med sine unikke ideer, der er nedfældede i næsten 200 bøger og skrifter formåede han at være forud for sin tid og påvirkede hele verden. Fortællingen om Komenský indrammes af hans samtale med Rembrandt, der malede hans portræt. Baseret på deres samtaler får vi en mulighed for at se forskellige episoder af Komenskýs liv. Filmen viser, at Komenský ikke blot var en yderst produktiv forfatter og stor tænker, men også et menneske af kød og blod, en kærlig mand, plaget af personlige tragedier og af den hastige udvikling af det europæiske samfund på det tidspunkt.


Invitation: Like Summer Snow (PDF, 161 KB)

Husets Biograf